Beskrivelse Prisliste Kalender Galleri Kontakt os

Beskrivelse

Sicilien feriebolig.

Casa Marmoro ligger op ad bjergskråningerne ved San Gregorio, ca. 2,5 km fra Capo d`Orlando Med panorama-udsigt over de Lipariske Øer. Casa Marmoro er et landhus der i 2001 blev renoveret overalt og er på 100 m2. Gæsterne indlogeres på ejendommen der er omgivet af 4.500 m2 have i en palme / olivenplantage med frugttræer og blomster i rolige omgivelser og har plads til 4+2, indeholder 2 soveværelser, 2 toiletter / bad, stue med sovesofa og tv, alrum og spisekøkken med komfur, køl/frys og et udeområde med havemøbler og grill + stor tagteresse. Der risler en lille å langs med grunden.
 

I baggrunden rejser bjergkæden Monti Nebrodi sig med sine grønne skråninger. Det er den landskabelige baggrund for en lang kæde af små og større byer med meget at se på og gode restauranter hvor man kan smage den friske fisk, der landes af de lokale fiskere. Om sommeren er der på kysten et virvar af aftenarrangementer i alle byerne med musik, teater, filmfestivaler osv. Om dagen er der gode muligheder for at dyrke tennis eller vandsport. Der er mange muligheder fra kysten, inden for få timeres kørsel ligger Taormina, Etna, Cefalù og Palermo. Man kan tage en tur op i Nebrodi-bjergene ( naturreservat ) eller besøge byen Milazzo hvor der er en middelalderborg og en færgeforbindelse til de Lipariske Øer, en gruppe af vulkanøer, som absolut er et besøg værd.